Konkurrence:
Små skridt kan give store oplevelser
Deltag i vores konkurrence og vind spændende præmier med inspiration til hverdagsbevægelse. Du kan for eksempel vinde:
- En ”50 Friendly Activities” -udstyrskasse. Her er der kegler, bolde, spisepinde mm. og hæftet ”The Guide to Friendly Activities” Aktiviteterne kan bruges i alle aldre – fra de små til de grå. Eller de kan være et festligt indspark til et kollegaarrangement eller en familiefest. Hæftet er på engelsk men kan let oversættes fx ved brug af google lens. (Åben appen google lens på din telefon, hold den hen over dokumentet og vælg translate”).
- Bogen hverdagseventyr, hvor forfatteren igennem forskellige beretninger giver inspiration til hvordan man selv kan komme mere ud på hverdagseventyr
- Et boldsæt med basketball, fodbold og volleyball. Perfekt til en skoleklasse.
- Aktivitetskort med billeder af små træningsaktiviteter, der kan laves uden brug af udstyr.
Du kan deltage i konkurrencen på fem forskellige måder.
Du bestemmer selv om du vil deltage i flere kategorier:
1) Send et billede hvor du har været ude at bevæge dig i Naturens Rige
2) Send en kort beskrivelse og evt. et billede af din yndlingsform for fysisk bevægelse og beskriv hvorfor du synes det er fedt.
3) Lav en bevægelsesaktivitet i Sundhedsugen, hvor du inviterer andre med. Det kan være dine kolleger, din familie, klassekammerater eller andre. Indsend en beskrivelse af jeres aktivitet og et billede fra afholdelsen.
4) Prøv en af de nye 1-mile-ruter. Indsend et billede fra din tur. Se et kort over 1-mile-ruterne her.
5) Bevægelse på hjul: I mange af de kommunale skove er der gode muligheder for at komme rundt på hjul, fx med barnevogn eller i kørestol. Indsend et billede fra en udflugt ”på hjul” og skriv hvor du har været henne.
For at deltage i konkurrencen skal du indsende dit bidrag til sundhedsuge@rksk.dk senest mandag d. 27. april.
Billeder og tekster, som er indsendt i forbindelse med konkurrencen, kan blive brugt på hjemmeside, sociale medier mv. og kan også blive brugt til PR for næste års sundhedsuge.
