Snus

 

Hvad er snus

Snus er finkornet, fugtig tobak, der oftest sælges i æsker med små portionsposer. Det er også muligt at få snus løst, som man selv former til portioner. En portion snus lægges typisk under overlæben, hvor en opbevares ind til den ønskede effekt er opnået.

I Danmark er det forbudt at sælge snus, men det er tilladt at sælge et lignende tobaksprodukt, som går under navnet ”chewing tobacco” (tyggetobak). Chewing tobacco sælges også i portionsposer, der lige som snus lægges under overlæben, og er altså ikke et produkt, der skal tygges på, som navnet ellers antyder. Chewing tobacco kaldes også i daglig tale for snus. I EU er det kun tilladt at sælge snus i Sverige. Men det er tilladt at importere snus fra f.eks. Sverige til eget forbrug, hvis man er over 18 år, som er grænsen for, hvornår man må købe tobaksprodukter.

Snus og chewing tobacco sælges med mange forskellige tilsatte smage, f.eks. hyldeblomst, lakrids, pebermynte, vanilje mm.

Lige som andre tobaksprodukter indeholder snus og chewing tobacco nikotin og forskellige kræftfremkaldende stoffer, f.eks. tungmetaller, formaldehyd og tobaksspecifikke nitrosaminer.

Nikotin

Nikotin optages fra mundens slimhinder, hvorfra det føres med blodet ud til hjerne, lunger, milt, lever, mave/tarm og muskelvæv.

Hvis nikotin indtages i forbindelse med træning må hjertet arbejde hårdere, fordi blodårerne trækker sig sammen, hvorved puls og blodtryk stiger.

Unge er mere følsomme overfor nikotin end voksne og bliver lettere afhængige. Undersøgelser tyder på at, hvis hjernen udsættes for nikotin, før den er færdigudviklet, kan det medføre varige kognitive skader.

Den mængde nikotin, som optages ved brug af snus, er mindst dobbelt så høj, som ved at ryge en cigaret. Mængden, som optages er afhængigt af både mængden af nikotin i det aktuelle produkt og den tid som snusen er i munden. For nogle typer snus kan der optages 5-6 gange så meget nikotin som ved at ryge en cigaret.

I Danmark blev nikotin anvendt som sprøjtegift fra 1956 - 1987. Nikotinholdige gifte blev ikke godkendt efter nye regler om pesticider fra 1987, bl.a. fordi det er meget giftigt.

Afhængighed

Nikotin er livsvarigt afhængighedsskabende og fysisk afhængighed kan opstå allerede efter kort tids brug. Men udover den fysiske afhængighed kan der ved brug af nikotinholdige produkter også opstå en følelsesmæssig afhængighed, hvor produktet anvendes til f.eks. at dulme en følelse af stress, tristhed eller ubehag.

Konsekvenser ved brug af snus

Snus er mindre skadeligt end rygning, men er ikke af den grund et uskadeligt produkt. Snus er ikke et alternativ til rygning i den forstand, at de unge aktivt vælger imellem de to produkter. Brug af snus har ingen relation til hverken brug eller ikke-brug af cigaretter. Sammenligningen med rygning er derfor irrelevant.

Brug af snus kan medføre:

Øget risiko for kræft i bugspytkirtlen. Risikoen er ca. dobbelt så stor som hos ikke-tobaksbrugere. Kræft i bugspytkirtlen er relativt sjælden, men dødelighed af denne kræfttype er meget høj. I Danmark er der knap 1.000 nye tilfælde af kræft i bugspytkirtlen hvert år, men under 10 % (7 % hos kvinder og 8 % hos mænd) overlever mere end 5 år efter diagnosen er stillet. Det gør kræft i bugspytkirtlen til den kræftform, som i øjeblikket giver den laveste chance for at overleve. Til sammenligning er der ca. 4.600 nye tilfælde af lungekræft om året. Lungekræft er den næstmest udbredte kræftform for både mænd og kvinder.
Nikotin påvirker kroppens stofskifte og et højt forbrug af snus (> 5 dåser pr. uge) kan give op til 70 % øget risiko for type 2 diabetes.
Øget risiko for skader ved fysisk træning og længere helingstid hvis skader opstår.
Skader i mundens slimhinde, som dog kan forsvinde igen ved ophør med brug af snus
At tandkødet trækker sig tilbage og giver lange tandhalse, hvilket giver isninger i tænderne. Disse skader forsvinder ikke ved ophør med brug af snus.
Øget puls og blodtryk umiddelbart efter indtagelse af snus.
Alle nikotinprodukter kan give alvorlige konsekvenser i forbindelse med graviditet, f.eks. for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og svangerskabsforgiftning.

Udbredelse

Kræftens Bekæmpelse har i 2016 lavet en undersøgelse af, hvor mange der bruger snus:  

4 % af de 16-25 årige bruger snus dagligt, yderligere 4 % bruger snus af og til.
Flere drenge end piger bruger snus. Hver tredje unge mand (16-25 år) har prøvet snus. 12 % af de unge mænd bruger snus, dagligt, ugentligt eller af og til.
81 % af de unge kvinder har ikke prøvet snus.

Tandlægerne oplever at flere unge er begyndt at bruge snus.

I Norge er brugen af snus steget markant de 10 år og hvor det tidligere primært har været mænd, der brugte snus er det nu også begyndt at blive udbredt blandt kvinder. I Norge er der ingen sociale forskelle på, hvem der bruger snus.

Hjælp til at stoppe

Kontakt Sundhedscenter Vest, tlf. 99 74 10 34 eller e-mail: sundhedscenter.vest[mail]rksk.dk

 

Links

Folder om snus 

Snus - Kræftens bekæmpelse: https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/e-cigaretter-og-snus/snus/

Røgfri tobak – Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/roegfri-tobak

Kilder

Reglerne for snus, Sikkerhedsstyrelsen, 2017

Snus, Kræftens Bekæmpelse, 2017

Snus kan give misfarvninger og skader i mundhulen, Tandlægeforeningen, 2017

Helserisiko ved bruk av snus, Folkehelseinstituttet, 2014

Nikotin og avhengighet, Helsonorge.no, 2015

Snus øger risikoen for type 2-diabetes markant, nyhedsbrev medicinsk tidsskrift, 2017

Helseskader av snus, Helsedirektoratet, 2015

Tobaksfakta.se, 2014

Røgfri tobak, Sundhedsstyrelsen, 2016

Snus rädder inte liv – det gör bara rökstopp!, Socialstyrelsen Sverige, Sundhedsstyrelsen Danmark, Helsedirektoratet Norge, Folkhälsoinstitutet Findland, Hälsodirektoratet Island, 2008

Statistik om kræft, Kræftens Bekæmpelse, 2016