Giv dig selv et bevægelsesløfte

Bevægelse i hverdagen behøver ikke være stort eller kræve meget tid. Små øjeblikke med bevægelse kan gøre en stor forskel, både for kroppen og for humøret.

Et bevægelsesløfte er en lille aftale med dig selv om at få mere bevægelse ind i din hverdag. Det kan være noget helt enkelt, noget sjovt eller noget, du har lyst til at gøre sammen med andre.

Vælg et løfte, der føles rigtigt for dig. Det behøver ikke være perfekt – det vigtigste er, at det er noget, du har lyst til at gøre.

Det er vigtigt at dit bevægelsesløfte er så præcist som muligt og indeholder hvor ofte du vil gøre det – hvordan skal du eller kunne se om du har opnået dit løfte til dig selv?

Eksempler på bevægelsesløfter:

Jeg vil…

… gå en tur i naturen en gang i ugen

… lave små strækøvelser for hver time jeg sidder stille

… tage på hverdagseventyr en gang i måneden

… tage trappen i stedet for elevatoren, når jeg kan

… øve min balance en gang om dagen, fx ved at stå op og tage sko og strømper på.

… bevæge mig som en superhelt, når jeg har brug for ekstra energi

… danse som om ingen kigger mindst en gang i ugen

… hoppe som popcorn, når jeg bare har lyst til at være fjollet

… invitere nogen med ud at gå en gang i måneden

… gå på afveje en gang imellem