På Eget Ansvar 8. klasser
For elever i 8. klasse afholdes temadagene På Eget Ansvar.
Til På Eget Ansvar bliver eleverne udfordret på deres holdninger til venskaber, alkohol, stoffer og kriminalitet.
Eleverne bliver f.eks. spurgt om hvordan de synes deres alkoholforbrug skal være til næste fest, om det er ok at slå en der har fortjent det og om de selv kan gøre noget for at alle føler sig godt tilpas i klassen.
Eleverne svarer anonymt på en række spørgsmål og klassens samlede svar vises til eleverne efterfølgende. Mange elever (og forældre) bliver overraskede over klassens svar til især spørgsmål om venskaber og brug af alkohol.
Til forældrearrangementet om aftenen præsenteres elevernes svar. Udover spørgsmålene bliver eleverne også præsenteret for filmklip med eksmisbrugere og fortællinger fra lokalområdet.