6. oktober 2021

Røgfri fremtid

Røgfri fremtid

I en røgfri fremtid vokser børn op uden at se eller mærke rygning.
I en røgfri fremtid er det unaturligt at ryge.
Vi kan alle bidrage til en røgfri fremtid ved at sørge for, at der ikke ryges på steder, hvor det er nemt at se for både børn og voksne. Og det gælder både cigaretter, e-cigaretter og snus.

Er det et realistisk mål?

For blot en generation siden var rygning en fuldt integreret del af alle sammenkomster: Til middagsselskaber blev cigaretterne sendt rundt på et sølvfad, børnene sad i en røgsky på bagsædet af familiebilen, og man kunne pulse løs ombord på flyene.

Så meget kan man ændre på en generation!

Denne kampagne handler om, at vi bliver opmærksomme på alle de andre situationer, hvor rygning stadig er en synlig del af vores sociale liv:

  • Hos familien
  • På arbejdspladserne
  • I fritiden og i foreningerne

Læs mere om kampagnen