Uddannelse rygestophjælper
Uddannelsen har været afholdt. Men hvis vi får nok henvendelser vil vi planlægge et nyt kursus. Er du interesseret så kontakt Trine Bloch Burmølle, tlf. 20 18 33 01, mail: trine.burmoelle[mail]rksk.dk
Er du god til at tale med andre på din arbejdsplads eller i dit lokalområde?
Har du lyst til at være en hjælpende hånd for dem der ønsker at stoppe med at ryge? Så meld dig til at blive rygestophjælper. Som rygestophjælper er det dig der fx kan fortælle hvordan et rygestopforløb foregår, hvordan man kommer i gang med rygestop, og hvad man kan forvente i løbet af et rygestop. Det er også dig der kan give lidt moralsk støtte i hverdagen, hvis nogen i på din arbejdsplads eller i dit lokalområde har svært ved at fastholde et rygestop. Det er IKKE dig der skal vide alt om rygestop ligesom det heller ikke er dig der skal stå for den faglige rådgivning om rygestop, men du skal kunne hjælpe dem omkring dig til at få kontakt til Sundhedscenter Vest, hvorigennem de kan få faglig rådgivning i forbindelse med rygestop og fastholdelse af rygestop.
Kunne det være dig? – så tilmeld dig dagskurset i uddannelse til rygestophjælper.
Du får viden om:
- Hvordan man taler med folk om rygestop på en omsorgsfuld og interesseret måde.
- Hvorfor folk reagerer som de gør.
- Kort om de forskellige fysiske, psykiske og sociale processer der er på spil i forbindelse med et rygestop.
- Introduktion til hvordan et rygestopkursus foregår.
- Mulighed for efterfølgende at indgå i et netværk med andre rygestophjælpere i Ringkøbing-Skjern Kommune.