Hvad er sundhed?

Sundhed er mange ting, og det er forskelligt, hvordan vi motiveres og inspireres.

I menuen til venstre kan du måske finde lige nøjagtig det, der inspirerer dig et lille skridt videre.

Mad har en meget stor betydning i mange social sammenhænge og samtidig er meget af det vi spiser præget af vaner, som vi til dagligt ikke tænker over.

Hvis du gerne vil ændre nogle af dine madvaner, kan du fokusere på et eller flere af disse områder:

  • Morgenmad: Om morgenen er det mange timer siden kroppen sidst har fået energi og blodsukkeret er derfor lavt. Det betyder at man har mindre energi og spiser man ikke får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Groft brød eller gryn evt. med lidt frugt eller juice til kan give en god start på dagen. Hvis du absolut ikke er morgenmenneske kan det være en ide at smøre en bolle eller lignende aftenen forinden, som du kan tage med dig om morgenen og spise når du bliver sulten.
  • Spis 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen. Hvis du sørger for at få fyldt dine depoter op jævnligt i løbet af dagen vil du blive mindre fristet til at tage hurtige sukkerholdige fødevarer i løbet af dagen.
  • Undlad eller begræns at spise foran TV- eller computerskærm – specielt når det gælder slik og chips. Når man spiser foran en skærm er man ikke lige så opmærksom på det man indtager, og man kommer nemt til at spise mere end man egentlig havde tænkt sig.
  • Skift nogle gange slikskålen ud med udskåret frugt og grønt.
  • Mærk efter om du virkelig er mere sulten inden du tager 2. portion. Vent evt. lidt imellem 1. og 2. portion så din krop kan nå at registrere at den har fået noget at spise.
  • Drik vand når du er tørstig.
  • Se efter nøglehulsmærket når du køber ind.
  • Hvis du eller din familie ikke er vild med at spise grøntsager, kan du rive f.eks. gulerødder eller squash meget fint og blande det i en sammenkogt ret, hvor grøntsagerne ikke kan smages så kraftigt. Start evt. med en lille smule og øg efterhånden mængden af grøntsager.
  • Slik og kage er ikke til hverdag – i hvert fald ikke hver dag.